Nogle gange er noget for godt til at være sandt. Jeg bliver ofte ramt af Facebook annoncering hvor virksomheder påstår at man kan målrette sine Google Ads display annoncer imod nogen som besøger ens kunders hjemmesider og man således kan “stjæle” ens konkurrenters kunder! Fænomenet optræder på rigtigt mange bureauers website og tror man ikke på det så søg på Google på eksempelvis “custom intent målgrupper google ads stjæle“

Baggrunden for det hele er at Google lancerede for et par år siden en mulighed for at oprette såkaldte custom intent målgrupper. Det er Google display målgrupper der ikke er baserede på eksempelvis demografi men en målretning imod personer som er i markedet for forskellige ydelser. Man kunne så angive en række søgetermer eller interesser som kunne være dækkende for den adfærd. Man kunne OGSÅ angive en række websites og det var sikkert her misforståelsen opstod og drømmene startede.

En custom intent målgruppe baseret på at man har angivet en række websites for sportsbutikker kunne eksempelvis se således ud:

Nøgleordet er “Personer, der besøger websites, som minder om”. Det er der meget vigtigt at fastslå er at man rammer ikke besøgende på angivne websites. Det ville kræve en remarketing pixel og det har man naturligvis ikke. Tænk lige hvilket ramaskrig det ville skabe hvis det rent faktisk var tilfældet at man direkte kunne målrette besøgende på konkurrenters websites. Man rammer derfor heller ikke de virksomheders kunder og enhver brug af “stjæle” et helt misvisende. I Googles dokumentation er det beskrevet således;

“Angiv webadresser, som din ideelle kunde kunne besøge. Dine annoncer bliver vist for personer, som besøger websites med indhold, der minder om indholdet på de webadresser, du angiver“.

“Minder om” og “kunne” er de vigtige ord. Det kan man fortolke i den retning at Google analyserer de website man angiver og deres indhold og bruger den analyse til at fastslå en købsintention.  Google understreger således også at der er ingen som helst garanti for at ens målgruppe har besøgt de sider. Så websitet er udelukkende et værktøj for Google til at fastslå købsintentionen ligesom en målretning efter række søgeord som “sportsbutik”, “fodboldstøvler” mv. kunne være.  Man kan faktisk spekulere i at den sidste målretning faktisk er mere præcis end målretningen imod websitet fordi den URL man angiver jo kan have irrelevant indhold. Sælger man således fodboldstøvler kunne det tænkes at det er temmeligt upræcist at ramme websites der udover fødboldstøvler også sælger sko til andre formål.

Hvordan opstod den misforståelse at man kunne målrette nogen som besøger ens konkurrenters websites? Det er svært at sige men det er naturligvis voldsomt besnærende hvis man kunne målrette Google display annoncer således.  

Nogle gange er noget for godt til at være sandt!