Tillykke med fødselsdagen ChatGPT! AI fænomenet blev lanceret i november 2022 og har netop kunne fejre sin første fødselsdag. Tilmed blev ChatGPT forleden kåres som årets ord i 2023 af Dansk Sprognævn. Men hvad kan ChatGPT og dens modstykke Google Bard omkring Google Ads ? Jeg har tidligere blogget om ChatGPT og SEO samt kigget på en AI chatbot og i begge tilfælde havde jeg ret alvorlige forbehold. Nu tager jeg så et kig på særligt ChatGpt og Google Ads og selvom mange mener det vil revolutionere SEM har jeg som det fremgår af nedenstående også ret store forbehold.
Jeg beder ChatGPT skrive mig en Google Ads annonce. Med vanlig selvsikkerhed går ChatGPT igang men beder mig i øvrigt ikke specificere hvilken type Google Ads annonce jeg efterlyser. Det er jo flere formater med hver deres kendetegn og krav til længde af tekster.
Vi må antage at ChatGPT forsøger at skrive mig en annonce til søgenetværket da det er det mest gængse annonceformat. Det er naturligvis helt ubrugeligt det der leveres i så fald og jeg må forklare den at en Google Ads annonce består af headlines (overskrifter) og beskrivelser.
Det hjælper ikke meget og jeg får det samme tilbage. Det kan generelt undre at ChatGPT ikke er bekendt med begrænsningerne. Vi prøver igen.
Så kommer vi tættere på mål og overholder i det mindste de formelle krav til en Google Ads overskrift. “Få synlighed med” er for så vidt en god overskrift. Den understøtter produktet men de to øvrige overskrifter er generelt ikke meget bevendt og er meget generiske. Men hvad er dise forslag egendtligt baseret på? Det er næppe baseret på søgeordsanalyser som man selv ville gøre det. Vi mangler stadigvæk beskrivelser.
Den holder sig inden for 90 tegn men her opgiver jeg så. Beskrivelserne er blot lettere forlængede overskrifter som slet ikke udnytter de mulige 90 tegn eller bidrager med noget i forhold til overskrifterne. Igen må det undre at ChatGPT efter et år ikke formår at gøre det bedre. For god ordens skyld skal det nævnes at overstående benytter ChatGPT 3.5 men ChatGPT 4.0 gør det ikke bedre. Lige nu har jeg ganske enkelt svært ved at se at ChatGPT kan være en resurse til at skrive gode Google Ads annoncetekster. Men hvad med Google Bard (som nu hedder Google Gemini)? Som et Google produkt burde den vel kende Google Ads formatet? Jeg vælger at specificere at jeg vil have en annonce til søgenetværket.
Bard (Gemini) kender tilsyneladende heller ikke Google Ads formatet og foreslår endda et billede fra en anden virksomhed. Jeg starter den samme snak om formatet men det er igen tungt. Jeg skal nok spare jer for alle mellemregningerne men vi kommer igen langt omkring tekster der er for lange og meget generiske.
Selv efter at have påpeget at teksterne er for lange serveres jeg for lange tekster igen og jeg giver ganske enkelt op igen.
Man kan selvfølgeligt føde sin ChatGPT eller Bard men instrukser om at generere overskrifter på maksimalt 30 tegn og beskrivelser på maksimalt 90 tegn men det er generelt ikke betryggende at det helt formelle og det kunstigt intelligens burde vide ikke er på plads.
Annonceskrivning i Google Ads er komplekst proces hvor overskrifter skal spille sammen med beskrivelser og i øvrigt annonceudvidelser og budskaber skal understøtte hinanden uden at blive for repetitive. Annonceskrivning er også et samspil mellem kreativitet og analyse hvor man ud fra analyser af søgeord, købsmotiver og valgkriterier søger at skrive dlige netop den annonce der træder ud.
Jeg vil ikke afvise at kunstig intelligens måske kan bruges som en løs inspiration blandt mange andre inspirationskilder til annonceskrivning i Google Ads men lige nu kan det på ingen måde stå alene.
Kan ChatGPT eller Bard så bruges til at generere mulige søgeord til en Google Ads kampagne? Lad os prøve med Google Bard. Det er jo vigtigt at få adgang til den webside man ønsker at generere søgeord til og det kan ChatGPT 4.0 og Google bard jo. Først spytter den en række søgeord ud men tilhørende billeder fra konkurrenter. Men jeg får lavet en liste.
Nu kender jeg fint dette forretningsområde og undrer mig en del over de søgeord. De fleste er for så vidt relevante men mange er såkaldte “low volumen” søgeord som er udtryk for at søgeordsvolumen er for lav i forhold til muligheden for at få annoncevisninger. Et søgeord skal have en vis volumen for at man overhovedet kan få visninger. Det borer jeg mig naturligvis ned i.
Fint! Bard kender og bruger Google Keyword Planner til at generere listen men tallene for søgeordsvolumen er desværre helt forkerte! Til orientering melder Keyword Planner om ca. 260 søgninger på “lysskilte”, 170 på “udhængsskilte”og 0 på “lysskilte med farveskifte” og således er alle søgeord nævnt under “Specifikke søgeord” “low volumen” og kan ikke benyttes i phrase match endsige eksakt match.