LinkedIn blev oprindeligt skabt som en platform for professionelt netværk og faglig vidensdeling, men de senere år har sikkert mange brugere og jeg oplevet en voksende irritation over indholdets karakter. Selvpromoverende “rådgivning”, løse karriereanekdoter, “humble bragging” og evindelige udsagn om succes – Ananas i egen juice – fylder ofte mere end egentlig faglighed og giver indtryk af et feed, der i stigende grad er orienteret imod personlig branding frem for ærlighed. Mange af de udfordringer der er i arbejdslivet hvad enten men er arbejdsgiver, arbejdstager eller freelancer som jeg diskuteres næsten ikke på LinkedIn.
Jeg blev særligt opmærksom på det under coruna. Nedlukningerne var blandt de mest indgribende foranstaltninger i moderne tid og påvirkede stort set alle aspekter af samfundslivet og arbejdslivet. Der var så mange perspektiver der påvirkede os. Hjælpepakker, hjemmearbejde, restriktioner, konkurser og meget andet. Det blev stort set ikke diskuteret på LinkedIn. I hvert fald ikke i mit feed.
Kritikken af LinkedIn virker stigende. Jeg oplever selv at orientere mig mere imod Facebook grupper og Reddit for viden og diskussioner i mit fagområde. som jo er digital markedsføring. Generelt er der en friere debat på disse sociale medier. hvor man i øvrigt også kan være anonym. Onde tunger kalder LinkedIn “Instagram for erhvervslivet” og jeg er langt hen af vejen enig. Det er faktisk lidt ærgerligt at LinkedIn er blevet så tandløst.
Hvorfor er LinkedIn endt hvor det er?
Jeg tror der kan peges på flere årsager til at indholdet er blevet så tandløst. Eksperter med mere forstand end jeg på sociale medier har nok en del bud. Min holdning er at disse faktorer er i spil
Den professionelle spændetrøje
På LinkedIn er dit publikum ikke bare dine venner, men dine nuværende kolleger, din chef og din næste potentielle arbejdsgiver. Man fungerer i forlængelse af et CV.
Man ved aldrig, om ens nuværende chef, en kunde eller en fremtidig arbejdsgiver læser ens opslag lige nu. Det skaber en kraftig selvcensur. De færreste tør poste noget kontroversielt eller kritisk, fordi det kan skade deres “brand” eller karrieremuligheder.
Man vælger det sikre og ufarlige indhold – de evige succesfortællinger, de polerede billeder og de generiske gode råd, som ingen kan være uenige i.
AI generet indhold
Ifølge data fra analysefirmaet Originality AI (december 2024), er over 54 % af alle længere engelsksprogede opslag på LinkedIn nu sandsynligvis genereret af kunstig intelligens. Siden lanceringen af ChatGPT i slutningen af 2022 er brugen af AI i LinkedIn-opslag steget med svimlende 189 %.
Dead Internet theory er et bud på en skræmmende udvikling. Teorien går ud på, at internettet holder op med at være et sted for mennesker og i stedet bliver et lukket kredsløb, hvor AI-botter producerer indhold, som andre AI-botter liker og kommenterer på for at skabe kunstig rækkevidde.
Fordi AI værktøj er trænet til at være professionelle og hjælpsomme, undgår de konsekvent alt, hvad der ligner konflikt, ironi eller kontroversielle holdninger. Der vil også være en tendens til at AI reproducerer allerede skrevne indhold hvorfor det sjældne og unikke opslag vil drukne.
Retteligt bør nævnes at LinkedIn er helt klar over problemerne med AI genereret indhold og forsøger at begrænse dets udbredelse.
Laveste fællesnævner og algoritmen
Teorien om laveste fællesnævner stammer oprindeligt fra massemedierne (TV og radio). Den foreslår, at hvis man vil fange det størst mulige publikum, er man nødt til at fjerne alt, der er for komplekst, for nichepræget eller for kontroversielt. Algoritmen belønner det, som flest mulige kan “like” hurtigt. Det tvinger seriøse fagfolk til at “dumme deres budskaber ned” for at få rækkevidde, hvilket gør feedet fyldt med banaliteter.
Den "gode stil" (Toxic Positivity)
I det moderne arbejdsliv ses optimisme og “vindermentalitet” som en kompetence. Hvis du fremstår kritisk, tvivlende eller vred, risikerer du at blive stemplet som “besværlig” eller “ikke-konstruktiv”.
Den “gode stil” dikterer, at man skal “tale andre op”. Selvom dette lyder sympatisk, har det en bagside: det gør det socialt risikabelt at påpege fejl, dårlig ledelse eller uetiske tendenser i en branche. Toxic positivity trives i kulturer, hvor præstation er den højeste værdi. LinkedIn er en sådan kultur. På LinkedIn er vi vores egne “brands”. Et brand skal være attraktivt, og vi er blevet oplært til, at positivitet er mere salgbart end kritik eller sårbarhed. LinkedIn er fundamentalt en professionel platform hvor de fleste ønsker at fremstå positive, kompetente og attraktive for netværket. Det skaber en kultur hvor man deler succeser og lærerige “fejl” men sjældent virkelig sårbarhed eller systemkritik.
Herunder 5 særlige opslag på LinkedIn som dels ofte gør sig rigtigt godt og rykker men også trykker på alle mine knapper. Har man som jeg stor ulyst ved LinkedIn og har lyst til at dykke ned I LinkedIn og læse mere er subredditten r/LinkedInLunatics i øvrigt værd at kigge på.
1. Jeg gik konkurs men er kommet videre på den anden side
Alle kan gå konkurs. Ikke fordi de er dårlige iværksættere. Ikke fordi de “ikke troede nok på sig selv”. Men fordi virkeligheden er kompleks, markeder skifter, kunder forsvinder, renterne stiger, kriser rammer – og fordi held og timing ofte betyder mere end viljestyrke og kompetencer. På den måde er der ofte ingen skam i en konkurs har man gjort sit forarbejde godt og ydet sit bedste. Konkurser omtales undertiden på LinkedIn og der er en særlig type opslag om konkurs som jeg ikke finder særligt charmerende.
“For tre år siden gik jeg konkurs. Det gjorde rigtigt ondt. Men i dag er jeg tilbage og og vil gerne hjælpe andre med at undgå de samme fejl”
Det lyder modigt og menneskeligt. Det er ubetinget også flot at man har rejst sig og ikke er varigt knækket. Men opslaget overser næsten altid noget centralt: at en konkurs sjældent er en individuel historie. Konkursen rammer flere end bare den ene iværksætter og ophavsmand til LinkedIn opslaget. Medarbejdere mister deres job. Leverandører får ikke betaling og kunder skal finde andre løsninger. Lønmodtagernes Garantifond skal muligvis sikre lønninger og feriepenge så vi betaler på en måde alle regningen. Og mange af de som på den ene eller anden måde fik noget i klemme i konkursen får ikke et comeback-opslag på LinkedIn eller en coaching-tjans bagefter.
Den personlige konkursfortælling bliver en motor til at generere sympati og likes. Og det er netop her, charmen forsvinder..
Hvorfor rykker det opslag på LinkedIn?
Alle elsker en fugl fønix historie. Ideen om at stige op fra asken efter ødelæggelse taler til en fundamental menneskelig erfaring: at komme sig efter tab, sorg, fejlslut eller katastrofer. Det taler til alle og høster likes. Tilmeld kan historien genbruges år og år og “jubilæet” for konkursen kan trækkes frem gang på gang.
2. Dårligt feedback på jobansøgningsforløb
Nogen har været til jobsamtale og haft en dårlig oplevelse eller kender måske nogen i samme situation. Der reflekteres nu over forløbet. Disse LinkedIn opslag får næsten altid masser af kommentarer og delinger.
Havde en fantastisk samtale med [virksomhed]. De lovede at vende tilbage inden for en uge. Det var for 3 måneder siden.
Hvorfor rykker det på opslag på LinkedIn?
1. Det afspejler en oplevelse omend ikke universel så noget mange har prøvet
De fleste, der nogensinde har søgt job, har oplevet at blive ghostet – især i en tid, hvor virksomheder modtager hundredevis af ansøgninger og automatiserede processer erstatter menneskelig kontakt. Det skaber en følelse af: “Det skete ikke bare mig – det sker alle.”
2. De udfordrer den usynlige magtulighed
Jobsøgere sidder ofte i en sårbar position: de investerer tid, energi og håb – men har ingen indflydelse. Når nogen tør kalde virksomheder ud på deres manglende respekt (selv uden at nævne dem direkte), føles det som en slags kollektiv retfærdighed. Folk liker opslaget, fordi det siger noget, de selv ikke tør.
3. Det handler om grundlæggende menneskelig respekt
Det er ikke bare om jobbet – det er om at blive behandlet som et menneske. En simpel e-mail med “Vi gik en anden vej” koster intet, men betyder alt. Når virksomheder undlader det, opleves det som uforskammethed – og opslagene bliver en protest imod den.
4. De skaber fællesskab gennem deling
Kommentarsporet under sådanne opslag er ofte fuld af:
“Samme her!”
“Det skete for mig i sidste uge…”
“Tak fordi du sagde det højt.”
Det kan være fint nok og måske være med et skabe et bedre rekrutteringsforløb. Udfordringen er bare at opslag omkring ledige jobs slet ikke får samme medvind på LinkedIn. Og det er ærgerligt. Ved at udvise samme ildhu og like og dele jobopslag kunne man virkeligt gøre noget for sit netværk og de virksomheder som søger medarbejdere.
3. Taknemmelighed og tagging af en masser forbindelser
Det er blevet en slags genre på LinkedIn: det “taknemmelige” opslag. Man kender typen – forfatteren takker en hel liste af kolleger, ledere, kunder og “fantastiske forbindelser”, ofte med masser af tags, emojis og store ord om fællesskab, støtte og vækst. Der er typisk ikke nogen særlig unik anledning og opslaget kan synes at komme ud af det blå.
X og Y har været totalt afgørende for min udvikling. Både som som mennesker og mentorer har de bidraget……..
På overfladen lyder det flot og ydmygt. Men ofte føles det lidt for perfekt og formålet er sjældent kun er at sige tak og virker kalkulerende.
Ægte taknemmelighed kan udtrykkes typisk direkte og personligt i en samtale, en privat besked eller et specifikt, personligt tegn på anerkendelse. Når takken i stedet bliver et offentligt opslag, hvor dusinvis af profiler bliver tagged og alle er vidner, handler det ofte lige så meget om synlighed, netværkspleje og personlig branding. Det er strategisk og kalkulerende:
- Man signalerer, at man er en “team player”.
- Man holder sig i forreste linje i folks feed.
- Man opbygger goodwill ved at “give ros”, selvom det egentlig også tjener en selv.
- Og ved at tagge andre, sikrer man sig, at opslaget deles bredere hvis de personer som muligvis føler sig som gidsler i showet deler..
Hvorfor rykker det opslag på LinkedIn?
Det taler direkte til LinkedIn algoritme hvis man formår at så de taggede personer til at dele, kommentere eller bare like. Der er grundlæggende en ydmyghed i at sige “tak” til andre.
4. Jeg fik ikke en akademisk uddannelse men hu-hej hvor det går
Dette LinkedInopslag er en klassiker. Hvert år når forældre på LinkedIn hylder deres børn for eksempelvis veloverstået studentereksamen oplever man opslag som.
Kære studerende – husk at karakterer ikke er alt. Jeg droppede ud af…..
Udfordringen med tilgangen er at det er typisk “survivorship bias” (overlevelsesbias). Man fokuserer på vinderne ved at forlade et akademisk studie (Mark Zuckerberg eksempelvis) eller dem der aldrig har startet på et akademisk studie. Man taler ikke om taberne som foretog det samme valg men ikke fik succes. Præmissen om at man kan blive til noget uanset hvad man gør her i tilværelsen er sympatisk men en skæv konklusion.. Nogle valg er gode for nogen men dårlige for andre men valget betyder noget. At man så også i opslaget i nogen grad får nedgjort dem som har slidt og slæbt på en akademisk uddannelse er heller ikke så sympatisk. Det er noget voldsom selvpromovering over opslaget trods ønsket om at berolige unge.. JEG er succesfuld trods fravalg af uddannelse, hvilket signalerer ekstraordinære evner.
Hvorfor rykker det opslag på LinkedIn?
Alle elsker en klassisk underdog fortælling. Vi kender den fra eventyr og film. Der er også en identifikation for dem som har truffet et tilsvarende valg. Opslaget udnytter statusangst. Mange på LinkedIn har selv usikkerhed omkring deres valg – tog jeg den rigtige uddannelse? Skulle jeg have gjort noget andet? Opslag der validerer alternative veje skaber engagement, fordi folk enten vil have bekræftet deres egne valg eller romantiserer vejen ikke taget.
5. Det følelsesladede afsked med et job
Da jeg først så begrebet “quiet quitting” troede jeg det handlede om at forlade et job i stilhed eller blot som en kort og konsis besked. I dag får den ofte på alle tangenter.
En fantastisk rejse hos X er slut. .Jeg vil gerne sende en dybfølt tak til……….
I virkeligheden er de færreste jobskifter imidlertid sådanne. Kigger man på fem hyppigste grunde til at skifte job (kilde: Kandidatanalysen 2025) er de mest markante årsager:
- Mere attraktive jobmuligheder (21%)
- Udfordringer i samarbejdet med ledelsen (21%)
- Ønske om bedre aflønning (16%)
- Manglende anerkendelse (14%)
- Begrænsede udviklingsmuligheder (13%)
I den virkelige verden er det derfor meget ofte frustration med det nuværende job der udløser et jobskifte. Men man ønsker naturligvis ikke at lufte det på sociale medier. En anden tendens er at opdele opslaget i to opslag; et for det job man forlader og et for det nye job. Det burde jo give flere likes og kommenteringer.
Hvorfor rykker det opslag på LinkedIn?
At fremstille jobskiftet som “en fantastisk rejse der slutter” i stedet for “jeg var utilfreds med min løn og min chef” gør personen til hovedpersonen i en succeshistorie fremfor een der klager. Det er i tråd dem selvfremstilling som hersker på LinkedIn. Sentimentalitet frem for ærlige sandheder rykker mere og algoritmen er med.
