Om Google Ads promoveringstilbud / kampagnekoder / rabatkoder

📅 Oprettet:11 jan 2026 | ⏱️ Læsetid: 9 min. | 📝Antal ord: 1620

Google Ads promoveringstilbud er midlertidige tilbud, der giver annoncekreditter til brugere, der opfylder bestemte betingelser, som f.eks. at bruge et minimumsbeløb på annoncebudgettet inden for en vis tidsperiode. Nogle steder kaldes promoveringerne også Google Ads rabatkoder eller Google Ads kampagnekoder.

Tidligere var konceptet meget simpelt. Opret en ny Google Ads konto til en ny annoncør og man fik tildelt DKK 3.000 til gratis annoncering når man havde forbrugt et tilsvarende beløb. En ny annoncør blev defineret som et domæne der ikke tidligere havde modtaget Google Ads Trafik.  I dag er konceptet en del mere komplekst og de beløb man kan få tildelt har en helt anden og mere attraktiv størrelse. Der er flere typer af promoveringer som skal gennemgås her. 1) tildelte promoveringskoder tilkårligt; 2) Tilknytning af promoveringskode via Google Partner og 3) Oprettelse af ny Google Ads konto som virksomhed; 

Intet er mejslet i sten her. Det tyder på at vilkårende for tildeling af promotionskoder i Google Ads løbende ændrer sig. Så det er vigtigt at man i en konkret situation overvejer hvilken model der er en mest attraktiv og checker de nyeste vilkår. 

1. Promoverings­koder tildelt vilkårligt

Dett eer absolut undtagelsen. Google Ads havde den venlighed at tildele kreditter under corona og det fik alle mine kunder som jeg erindrer det. Webshops var nu ikke i de store vanskeligheder under coruna og havde ikke behov for hjælp. Men mange særligt B2B virksomheder var virkeligt udfordrede og de tildelte annoncekreditter hjalp absolut. Tak for det, Google Ads!

I november 2025 fik to af mine eksisterende kunder pludseligt forærende en promotionskode på DKK 3.000. Jeg har ikke umiddelbart fortilfælde for dette fourden coruna.  Ingen af mine øvrige kunder fik mig bekendt en tilsvarende. Det står 100% uklart hvorfor netop de kunde skulle have midlerne tilført. Der er intet i annoncebudgettets størrelse, kundetypen eller noget der kan forklare så bedste gæt er at det er sket i forbindelse med en lodtrækning fra Googles side. Men sådan så mailen ud og der var ingen særlige betingelser tilknyttet. Så det var blot at påføre rabatkuponen og det virkede umiddelbart.

google ads promoveringskoder

I forbindelse med undersøgelse af fænomenet med den pludseligt tilbudte rabatkode bliver jeg opmærksom på at en del af mine kunder ikke har Særtilbud slået til i Google Ads interfacet under Administration -> Notifikationer. Jeg tænker den bliver slået fra sammen med alle de øvrige notifikationsmuligheder hvis man er træt af mængden af mails fra Google Ads.

Sørg endeligt for at Særtilbud er slået til på alle Google Ads konti og sikr at en bruger som løbende checker mails fra Google Ads modtager den. Uden den slået til vil man formentligt ikke få tildelt kreditten. Jeg skyndte mig at slå den til på mine kunders vegne. Oplysningen om en mulig annoncekredit var i øvrigt ikke tilgængelig i hverken Google Ads interfacet eller i Google Partner interfacet.

google ads særtilbud

2. Promoverings­­koder gennem Google Ads Partner (som mig)

Hvor Google Ads tidligere tilbudte DKK 3.000 til nye annoncer har man som Google Ads Partner som jeg er nu mulighed for at tilbyde helt andre og langt mere attraktive promotionskoder. Først lidt om hvem der er kvalificerede. De helt åbenlyse er nye annoncører i Google Ads. Det er faktisk ikke klart defineret hvad en ny annoncør er. Har man et domæne som ikke tidligere har modtaget Google Ads trafik er der helt klart tale om en ny Google Ads annoncør. Jeg har dog også oplevet annoncører hvor Google Ads har været pauset i en længere periode som via en ny Google Ads konto har været kvalificeret til en promotionskode. Der er formuleret således i dokumentationen; “Du betragtes som en ny annoncør, hvis du opretter en konto for en virksomhed, der aldrig har annonceret med Google Ads, eller hvis du udvider en eksisterende virksomhed til et andet land (med en ny faktureringsadresse).

promoveringstilbud google ads

Der er yderligere forhold man skal orientere sig om. 

Anvend mindst ét tilbud (op til din månedlige kreditbudgetgrænse) på kvalificerede nye konti inden for 20 dage efter tidspunktet for kontooprettelse. Klik på “Vælg promovering” ud for en konto, og klik derefter på et tilbud for at vælge det.

og

Når promoveringskreditten er føjet til annoncørens konto, har annoncøren typisk 60 dage til at bruge den optjente kredit.

Det forbrug som udløser promotionen skal benyttes inden for 60 dage.

Tilgængelige Google Ads promotionstilbud per januar 2026

I praksis vælger man een af nedenstående tilbud. Det er vigtigt at forstå at man forpligter sig til at bruge det beløb man vælger. Har man således valgt “Brug 5.000 DKK (eller tilsvarende…. inden for de første 60 dage” og man ikke når at bruge dette beløb ja så falder promotion væk. Modellerne tilgængelige kan muligvis variere per Google Ads Partner. Dette er disse der er tilgængelige for mig og mine kunder per februar 2026.

 

  • Brug 2.600 DKK (eller tilsvarende i lokal valuta) inden for de første 60 dage*, og få 2.600 DKK i annoncekredit
  • Brug 3.400 DKK (eller tilsvarende i lokal valuta) inden for de første 60 dage*, og få 3.000 DKK i annoncekredit
  • Brug 5.000 DKK (eller tilsvarende i lokal valuta) inden for de første 60 dage*, og få 5.000 DKK i annoncekredit
  • Brug 6.800 DKK (eller tilsvarende i lokal valuta) inden for de første 60 dage, og få 6.300 DKK i annoncekredit
  • Brug 14.000 DKK (eller tilsvarende i lokal valuta) inden for de første 60 dage, og få 9.800 DKK i annoncekredit
  • Brug 32.000 DKK (eller tilsvarende i lokal valuta) inden for de første 60 dage, og få 16.000 DKK i annoncekredit
  • Brug 45.000 DKK (eller tilsvarende i lokal valuta) inden for de første 60 dage, og få 22.500 DKK i annoncekredit
  • Brug 100.000 DKK (eller tilsvarende i lokal valuta) inden for de første 60 dage, og få 50.000 DKK i annoncekredit
  • Brug 120.000 DKK (eller tilsvarende i lokal valuta) inden for de første 60 dage, og få 60.000 DKK i annoncekredit

3. Google Ads tilmeldings­tilbud

Bruger man ikke en Google Partner er der også mulighed for at få gratis annoncering. Der hedder det dog tilmeldingstilbud og er mindre fleksibelt. Her er tilbudene per januar 2026.

google ads tilmeldingstilbud

Gode råd om valget af promoveringstilbud i Google Ads

  • Hav naturligvis en ide om klikpriser og søgevolumen således estimatet for muligt forbrug i løbet af de første 60 dag er nogenlunde korrekt.
  • Hvis man har valgt en Google Ads Partner løsninger har man faktisk 20 dage til at vælge en promotion. Så vent endeligt til kampagner er startet.
  • I en ny Google Ads konto kan man typisk ikke afvikle HTML5 bannere. Typisk vil man på et nyt website heller ikke kunne afvikle remarketing. Tænk måske det ind i forbrug og valg af promotionskode.
  • Har man kampagneformer eller Google Ads trafik man gerne vil eksperimentere med så tænk promotionskode ind i det. Gør man det i starten i Google Ads kontoens liv kan eksperimenter finansiere senere Google Ads forbrug. Fortolk det også som gratis læring.

Hvis i for første gang skal afvikle Google Ads eller på anden måde er kvalificerede til at få en promotionskode og gerne vil udnytte dette vil jeg gerne give mit besyv med. Som Google Ads Partner har jeg som nævnt muligvis adgang til promotionskoder i ikke har.

Kim Falkner

Digital marketing og Google Ads freelancer

Få mest muligt ud af jeres digitale marketingbudget med en professionel digital freelancer. Jeg specialiserer mig som Google Ads freelancer og SEO og tilbyder konkurrencedygtige freelancerpriser til både virksomheder og bureauer. Mit fleksible setup uden bindinger giver jer frihed til at skalere efter behov. Er I baseret i København, kan jeg arbejde direkte fra jeres lokation. Kontakt mig her.