Google Ads automatiske anbefalinger – hvilke skal man aktivere?

nov 9, 2022 | Google Ads

Jeg har fornyligt overtaget en større Google Ads konto hvor mange automatiske anbefalinger var slået til. Google kunne således frit påføre brede søgeord, frit påføre nye annoncer og frit påføre tekster på den enkelte annonce. Der er i alt 25 mulige anbefalinger under “Anvend automatisk” og 12 var slået til. Jeg har efterfølgende slået alle undtagen een anbefaling fra igen men mere om det senere.

Google havde således i en periode eksempelvis påført kontoen 109 brede søgeord, fjernet 176 søgeord og oprettet 6 responsive annoncer. Google havde desuden to gange aktiveret funktionen “Brug Displayudvidelse” som er en funktion der tillader Google at udvide målretningen i en kampagne på søgenetværket til at inkludere annoncer på displaynetværket. Det har jeg endnu til gode at se er en god ide men det må vente med uddybning til senere et senere blogindlæg. 

Jeg har stor forståelse for at nogle vælger at etablere disse anbefalinger i Google Ads og det både dem som popper op på fanen “anbefalinger” men også de automatiske anbefalinger. Det er tillokkende. Google bruger desværre en retorik som eksempelvis “Opgrader dine eksisterende søgeord til bredt match” eller “Skab vækst i din virksomhed” og endda “Optimer dine mål og dine annoncer, så du opnår bedre resultater” som antyder at det er en no-brainer at slå Google Ads automatiske opdateringer til.

opgrader søgeord google ads
skab vækst google ads

Det er imidlertid ikke en nobrainer. Det er vigtigt at fastslå at etableringen af anbefalinger ikke nødvendigvis medfører forbedringer men giver helt sikkert noget andet og typisk flere kliks og højere omkostninger. Bemærk at der ikke er en automatisk funktion til at påføre negative søgeord, fjerne geografier etc. som kunne bringe reduktion i omkostninger.

Det jeg konkret så på kontoen med de mange accept af Google Ads automatiske opdateringer var:

1. Google påførte brede søgeord som ikke knyttede sig til det tema der var forsøgt at sætte op i annoncegruppen og hvortil annoncer var skrevet. Eksempelvis kunne der være et tema a og et tema b og et bredt søgeord som muligvis havde værdi og relevans for annoncegruppe a kom annoncegruppe b hvor annoncen slet ikke matchede.

2. Google påførte de samme brede søgeord på tværs af annoncegrupper. Det virkede temmeligt uoverskueligt at rode op i. Iblandet de brede søgeord var også brandsøgninger så rigtigt mange annoncegrupper trak både generisk trafik og brandsøgninger og landede brandtrafik forkerte steder.

3. Google påførte annoncetekster som nok lå i søgetermer men som ikke rigtigt gav mening for forretningen. Man kunne forestille sig eksempelvis – hvis det havde været en webshop for cykler – en tekst der hed “Cykelsmed Holbæk” som ligger temmeligt langt væk fra forretningsmodellen uanset om den så tilfældigvis giver en konvertering.

Hvad så jeg så da de de automatiske anbefalinger blev slået fra? Der er naturligvis mange faktorer i spil men jeg hæfter mig især ved  en stigning på 9,27% i konverteringsrate, en stigning på 20,86% i konverteringsværdi, en stigning på 52,49% i klikrate men kun en stigning på 2% i konverteringer. Noget tyder på at det har givet væsentligt højere kvalitet i konverteringer hvilket jo giver mening når søgeord og annoncer står skarpere uden kannibalisering.

Hvilke automatiske anbefalinger skal man så etablere? Jeg påfører kun anbefalingen “Tilføj målgruppesegmenter til rapportering” som er helt uskadelig og som måske kan give lidt viden om kliks og konverteringer segmenteret på målgrupper.

undgå Google Ads automatiske anbefalinger

Automatisk påførte annonceudvidelser i Google Ads

En anden form for automatik jeg blever mere og mere opmærksom på er automatisk oprettede annonceaktiver, dv.s Google påfører selv sitelinks, infoudvidelser og andet godt. Er man ikke så ofte omkring Google Ads kontoen og ikke studerer annonceudvidelser så ofte vil man se fænomenet. Det anbefales kraftigt at slå fra da de udvidelser Google opfinder sjældent er særligt gode. Det er en anelse kringlet at finde. Find først dette

 

automatisk oprettede aktiver

og dernæst dette

automatiske annonceudvidelser

Jeg slår generelt alt fra. Sælgerbedømmelser er der særlige krav til at få og tænker de har værdi så den bibeholder jeg. Længere annonceoverskrifter virker også fornuftig selvom det er uklart hvad det dækker over. 

google ads udvidelser

Hvorefter en liste med mulige automatiske annonceudvidelser dukker op.

Hvis i står med en Google Ads konto hvor mange automatiske anbefalinger er etableret kigger jeg gerne uforpligtende og giver mit besyv med. Der kan være et større oprydningsarbejde i at få skilt brand- fra generisk trafik og som regel nogle pæne besparelser at hente. Min erfaring er også at såfremt der er voldsomt rod og sammenblanding i søgeord kombineret med svage annoncer hertil, ja så er der formendtligt også udfordringer andetsteds. Det kunne være en svag opsætning af konverteringssporing eller muligheder i Google Ads som ikke er taget i brug. Kontakt mig endeligt!

Kim Falkner

Digital marketing freelancer

Jeg tilbyder hjælp til virksomheder og digitale bureauer med ondt i digital performance eller mangel på skarpe resurser. Mit kompetencesæt er særligt omkring Googles produkter og Google Ads samt SEO men rådgiver bredt om digital marketing. Som freelancer kan jeg tilbringe tid hos jer hvis i befinder jer i København.

Tag kontakt til mig her.