Vi lever i en tid, hvor AI genereret indhold strømmer ind over os i en hidtil uset hastighed. I digital markedsføring har AI efterhånden et par år på bagen. Fra tekstgenerering til komplette videoproduktioner, vibe coding og AI agenter har teknologien indtaget bureauerne og virksomhederne. En digital freelancer som jeg bruger også AI i stor stil.
En særlig disciplin i AI er genereringen af billeder og videoer til digital markedsføring. Det lyder umiddelbart oplagt at få AI til at skabe billeder eller hele videoer. Tænk på omkostningerne ved at bruge grafikere, fotografer, hyre statister, finde omgivelser og hyre eksperter i videoredigering! Det som man enten skal lave med sin egen mobil og måske virker dilettantisk eller produceres af professionelle og koster formuer og tager uger. Det kan gøre på få minutter med AI! Men bruges AI i generativ i digital markedsføring og særligt til billeder og videoer skævt? Bare fordi man kan lave hurtige og flotte billeder og videoer med AI skal man så gøre det?
Hvad er generativ AI?
Generativ AI (GenAI) er en type kunstig intelligens, der kan producere nyt og originalt indhold, f.eks. tekst, billeder, video, musik eller kode. Teknologien arbejder ved at lære mønstre fra meget store datamængder og bruge dem til at generere nyt materiale.
I modsætning til traditionel AI, som primært analyserer og fortolker eksisterende data, kan generativ AI selv skabe nyt indhold ud fra de instruktioner eller prompts, brugeren giver.
Bruger man udelukkende generativ AI i digital markedsføring og bruger det til generering af tekst, videoer og billeder er det en noget fattig tilgang. De uendelige muligheder udnyttes slet ikke. Her udvikler jeg dynamiske bannere med AI. Her analyserer jeg et blogunivers med AI. Her opremser jeg en længere række opgaver inden for digital markedsføring løst med AI.
Hvad siger tallene om brugen af AI genererede billeder og videoer?
I en amerikansk analyse fra jan. 2025 ses at knap 50% bruger AI til generering af billeder og videoer. Tallene er højest sandsynligt repræsentative for Danmark også. Andre analyser peger på et tilsvarende billede. At analysen er over et år gammelt peger på at de reelle tal her i April 2026 muligvis er højere grundet den voldsomme udvikling på området. Tænk Nano Banana fra Google Gemini og de mange andre tools der vælter ud på markedet.
Næsten halvdelen af marketingfolk bruger dagligt AI til billeder og video
Andel af marketingfolk globalt der bruger AI dagligt til forskellige marketingopgaver (jan. 2025)
Kilde: eMarketer – The State of Marketing and AI (Morning Consult / Canva)
Skal / skal ikke?
Spørgsmålet er ikke længere, om vi skal bruge generativ AI, men om hvor meget og hvornår vi bør? Er teknologien kunstig i en grad, der underminerer dens værdi, eller er den gunstig nok til at retfærdiggøre midlet? Når vi dykker ned i AI’s rolle i markedsføring, vil jeg skelne mellem tre distinkte scenarier, der hver især udfordrer balancen mellem det kunstige og det gunstige.
1. Det usynlige AI: Effektivitet på bekostning af ægthed
I dette scenarie er AI-integrationen usynlig for det blotte øje. Det kan være en baggrund, der er udskiftet, en hudtekstur, der er glattet, eller en tekst, der er optimeret af en algoritme. For virksomheden er dette ekstremt gunstigt; det sparer tid og ressourcer. Men for forbrugeren opstår et etisk dilemma. Hvis en “glad kunde” i en testimonial-video er genereret af AI, uden at det oplyses, krydser man grænsen til vildledning. Her er AI’en kunstig i sin oprindelse, men forsøger at udgive sig for at være ægte. Risikoen er, at når sandheden kommer frem, brister tilliden fuldstændigt.
2. Det synlige AI: Det uheldige “Uncanny Valley”
Her er AI-brugen tydelig, men ikke nødvendigvis ønsket. Det sker, når en AI-genereret model har mærkelige hænder, døde øjne eller en hudtekstur, der ser ud som voksmaske. Dette falder i det, der kaldes “Uncanny Valley” – en følelse af ubehag, når noget ser næsten menneskeligt ud, men ikke helt. Dette hverken kunstigt eller gunstig; det er simpelthen dårligt håndværk! Det sender et signal om “billigt” og manglende interesse for detaljen. Forbrugeren spørger sig selv: “Hvis de ikke engang gider bruge en ægte model, er produktet så også halvbagt?” Endnu værre er næsten; “Når den brugssituation ser så falsk ud hvorfor skal jeg så bruge produktet?“
3. Det bevidst synlige AI: AI som stilistisk valg
I det tredje scenarie er AI’en så synlig, at det er hele pointen. Her bruger brands teknologien til at skabe surrealistiske universer, der ville være umulige at filme i virkeligheden. Det er en ærlig leg med mediet. Fordi afsenderen ikke forsøger at snyde, men derimod hylder teknologiens æstetik, opleves det ofte som mere acceptabelt. Her er det kunstige omdrejningspunktet, og det kan være gunstigt for brandets profil som innovativt og moderne.
Min egen holdning er den tilgang nok dør ud når vi bliver (endnu) mere skeptiske omkring AI. Den første benovelse har efterhånden lagt sig
| Scenarie | Karakteristik | Fordele (Gunstig) | Udfordringer (Kunstig) |
|---|---|---|---|
| Usynlig AI | Forbrugeren kan ikke se forskel på ægte og falsk. | Lavere omkostninger, hurtigere produktion. | Risiko for vildledning, tab af tillid ved afsløring. |
| Synlig AI | Kvaliteten afslører teknologien (fx mærkelige detaljer). | Ingen reelle fordele i dette tilfælde. | Skader brandets troværdighed, opleves som billigt. |
| Bevidst Synlig | AI-æstetikken er en del af det kreative koncept. | Innovation, kreativ frihed, ærlighed om mediet. | Kan opleves som for eksperimenterende. |
(Tip: Swipe mod venstre for at se hele tabellen på mobilen)
Er vi som digitale eksperter miljøskadede?
I al beskedenhed kan jeg sagtens se om videoer eller billeder benyttet til digital markedsføring er AI generede. Det bilder jeg mig hvert fald ind men kan den gennemsnitlige besøgende på website eller bruger på et socialt medie? Er vi som eksperter derfor så “miljøskadede” at vi vurderer det rent anekdotisk og antager at alle kan gennemskue skæv AI? Det tror jeg faktisk de fleste kan.
Konklusion: Hvem eller hvad vinder i længden?
Spørgsmålet stiller sig selv: Hvis AI gør markedsføring billigere for virksomheden på den korte bane, men mindre troværdig for forbrugeren på den lange bane – vinder man så noget?
Det er ikke et retorisk spørgsmål. Det er noget enhver virksomhed bør forholde sig til, inden de lader AI overtage dele af kommunikationen uden at sige det højt.
Teknologi er et værktøj. Det har det altid været. Og de fleste værktøjer kan bruges både fornuftigt og uforstandigt. AI er ikke anderledes. Det interessante spørgsmål er ikke om AI bruges – det gør det allerede i stor stil – men om det bruges på en måde hvor modtageren stadig kan stole på det de ser. Dum er forbrugeren ikke.
Jeg er stærk fortaler for at brugen af AI i digital markedsføring men særligt AI til generering af billeder og videoer skal man være varsom med. Er der den mindste chance for at noget virker kunstigt mener jeg man skal man holde sig fra det. Ens egen benovelse over hvad man kan skabe på få minutter bør ikke hindre for almindelig kritisk sans.
![Forandrer AI søgemaskineoptimering? – [sept 2025]](https://kimfalkner.dk/wp-content/uploads/2025/08/ai-seo-400x250.png)
