Ideer til eksperimenter og annoncevarianter i Google Ads

📅 Oprettet:6 nov 2023 | 🔄 Opdateret: 11. januar 2026 | ⏱️ Læsetid: 4 min. | 📝Antal ord: 617

Helt uvidenskabeligt men det er min klare opfattelse at to funktionaliteter i Google Ads ikke benyttes så meget som de burde. Jeg taler om Google Ads eksperimenter og Google Ads annoncevarianter. Det er fine funktionaliteter til at teste annoncer, budstrategier og meget andet. Tilmed kan man sende meget af det i spil som man blot antager virker og som man tager for givent og blot slår til.

1. Test af annonceudvidelser i Google Ads

Annonceudvidelser er jo bare noget man hælder på Google Ads og i lystig lag påfører man sitelinks, infoudvidelser, telefonnummer, promotionsudvidelser med henblik på at gøre Google Ads annoncen større og give Google muligvis for at vise de udvidelser der er mest effektive. Men er det altid hensigtsmæssigt? Jeg havde en case hvor jeg var i tvivl om værdien af sitelinks og satte et eksperiment op hvor jeg udelod sitelinks i den ene case og versionen uden sitelinks vandt faktisk.

2. Test af sprogindstillinger i Google Ads

På dansksprogede Google Ads annoncekonti ser jeg oftest konti som udelukkende er sat til dansk sprog. Nogle gange ser jeg opsætningen med dansk og engelsk og ofte ser jeg opsætninger med alle sprog. Det er ikke uden betydning fordi opsætningen med sprog udover dansk vil tiltrække mange søgninger hvis kvalitet kan være svære at vurdere. Check selv søgetermer og så hvor mange ikke-danske søgetermer der udløses særligt hvis man ikke kun afvikler eksakt match. Så hvorfor ikke teste det? Det er nemt at opsætte en test hvor sprogvalget varierer. Læs i øvrigt her mere om udenlandske søgetermer i Google Ads.

3. Test af budstrategier i Google Ads

Budstrategier tester jeg ofte. Effektiviteten af en budstrategi afhænger af flere forhold men oftest søgevolumen og konverteringsgrad og har jeg en passende konverteringsgrad tester jeg ofte automatiserede budstrategier. Når jeg overtager konti hvor automatiserede budstratigier er i spil tester jeg ofte manuelle budstrategier. Særligt skal man være varsom med automatiserede budstrategier på brandtrafik hvor manuelle budstragier ofte performer bedre.

4. Test af annoncevarianter i Google Ads

Annoncevarianter er et at de mest givtige områder at teste. Vær opmærksom på blot at introducere en ny annonce i en annoncegruppe sjældent vil give et retvisende billede af hvad der performer bedst. Man kan bede Google rotere annoncer på ubestemt tid men det er som bekendt en opsætning på kampagneniveau og ofte vil man se at annoncerne ikke nødvendigvis afvikles 50/50. Så opsæt endeligt en test af annoncevarianter og undersøg om “100% gratis konsultation” giver en bedre performance end “Gratis konsultation” osv. osv.

Kim Falkner

Digital marketing og Google Ads freelancer

Få adgang til ekspertise inden for Google Ads og SEO uden faste omkostninger. Jeg er en freelance specialist, der hjælper virksomheder og digitale bureauer med at forbedre deres digitale performance. Jeg tilbyder konkurrencedygtige priser, ingen bindinger og mulighed for onsite-arbejde i København. Kontakt mig her.