Bing Places for Business – en lille guide

23 jul 2021 – Læsetid: 5 min. – Antal ord: 879

Hvis du er een af dem som ikke fuldt ud udnyttter Google My Business formatet skal du stoppe her og gå i gang med at styrke Google My Business profilen med billeder, anmeldelser, produkter osv. og synliggøre den for dem som dels søger på dit brand men også generiske søgninger. Her er fra een af mine kunder som ikke har et særligt kendt brand og hvor der intensivt arbejdes med at styrke Google My Business profilen og hente trafik:

Lidt tal 1. feb – medio juli 2021:

23.064 har set Google My Business profilen
10.339 søgninger har udløst virksomhedsprofilen. 10.9% vurderes til at være brand- eller adressesøgninger
257 direkte telefonopkald
387 besøg på websitet
37.300 billedvisninger

Google My Business

Hvis du føler at i er i mål med Google My Business og arbejder med den type virksomheder hvor local search virkeligt kan rykke såsom tandlæger, psykologer, flyttefirmaer, restauranter, VVS-firmaer mv. så tag et kig på Bing Places for Business. Særligt hvis man har en en lidt ældre målgruppe som jo antages at være i flertal på Bing og øvelsen tager ganske få minutter i øvrigt og kan automatiseres så der er som sådan ikke noget forgjort i det.

Organisk trafik fra Bing er som bekendt kun en brøkdel af organisk trafik fra Google men jeg oplever som regel af konverteringsgraden af trafik fra Bing ofte er pænt højere og det er både fra organisk og betalt trafik.

Start på https://www.bingplaces.com/, opret en konto og tilknyt Google My Business. Sæt evt. profilerne til at synkronisere månedligt hvis du som jeg har et større antal profiler. Når man først har knyttet Google My Business til Bing Places for business gøres det her.

Hver lokation skal tilknyttes en kategori og de kategorier er i øvrigt som kategorierne i Google My Business ret dårlige men hver lokation kan i øvrigt også tilknyttes en Facebook side og en Twitter profil  hvilket man jo ikke kan på Google My Business. Andet som åbningstider, telefonnummer, beskrivelser, billeder mv. hentes automatisk ind på profilen. Forhold som anmeldelser, produkter og opslag hentes dog ikke og findes pt. ikke i Bing Places for Business.

Vent så i op til 10-14 dage før profilen publiceres. Bliver en profil ikke ikke publiceret er deres support i øvrigt rigtig god og kan håndføre en lokation til publicering.

Der er desværre ikke noget interface i Bing places for business hvor man kan se effektiviteten af listninger.

Et par findings:

1
Selvom det er små tal øges trafikken fra Bing over næsten hele linjen når en Bing Places for Business er på plads. Ovenstående virksomhed fra min kundeportefølje  oplevede en stigning i trafik fra Bing på ca. 70% og sågar en stigning i trafikkvaliteten da Bing Places for Business var på plads. Et hurtigt tip er at oprette en annotation i Google Analytics og noter hvornår listningen gik live og vurder om der kommer mere trafik fra den organiske trafikkilde Bing.

2
Det synes at være sværere at hente synlighed på generisk søgeord i profilen ift. Google My Business. Eksperimenter med at sætte det primære søgeord ind som det første i virksomhedsnavn hvis muligt.

3
Udover et panel kan man også få en adresseudvidelse og ekstra CTA i serps. Se herunder

 

Kim Falkner

Digital marketing freelancer

Jeg tilbyder hjælp til virksomheder og digitale bureauer med ondt i digital performance eller mangel på skarpe resurser. Mit kompetencesæt er særligt omkring Googles platform og jeg fungerer særligt som Google Ads freelancer samt arbejder med SEO men rådgiver bredt inden for digital marketing. Jeg har særdeles konkurrencedygtige priser og ingen bindinger på samarbejde. Som digital freelancer kan jeg tilbringe tid hos jer hvis i befinder jer i København.

Tag kontakt til mig her.