3 skarpe tips til Google Business Profile (tidligere Google My Business)

28 apr 2023 – Læsetid: 4 min. – Antal ord: 753

Her skal jeg er skrive lidt om 3 helt åbenlyse tips til Google Business Profile (tidligere Google My Business). På dansk ville man kalde det en Google virksomhedsprofil. Jeg har tidligere skrevet om hvorledes man opsætter en synkronisering af Google Business Profile til Bing Maps og i øvrigt om hvorfor man ofte skal prioritere sin Google Business Profile fremfor Trustpilot og endeligt hvordan man spejler sin Google Business Profile over på Bing Places.

Her er tre tips til Google Business Profile

1 Synliggør betydningen af Google Business Profile på en nem måde.

Google Business Profile bliver typisk overset i mange organisationer. Måske fordi den “bare er der”, måske fordi den ikke ses som en SEO opgave eller af andre årsager. De gode folk hos Jepto tilbyder en gratis connector til Google Business Profile til Looker Studio (tidligere Google Data Studio) således tal herfra kan indgå i den almindelige rapporting af den digitale tilstedeværelse. Særligt er connectoren god hvis man i organisationer har mange lokationer hvilket besværliggør at få overblik og værdien af den enkelte lokation. Connectoren tilbyder disse metrics hvor særligt “Call clicks” og “Search impressions” naturligvis er interessante

Google Proile Looker studio

En anden mulighed er at sætte UTM tags på linket til websitet og har man oprettet et bånd med produkter ( se under pkt. 3) kan de naturligvis også UTM tagges.

2 – Embed Google Business Profile fra Google Maps

Det er helt almindeligt at embedde en addresse fra Google Maps på et website. Jeg ser det ofte på kontaktsider eller måske i en footersektion. Det giver mulighed for den besøgende at lave en rutevejledning. En mistet mulighed er at de fleste vælger at embedde adressen og ikke selve Google Business Profile.  Her er en tilfældig virksomhed der har valgt at gøre det første sammenholdt med hvordan det kunne se ud hvis Google Business Profile var embedded i stedet. Kunne visningen af de postive anmeldelser lige være det der gjorde at kundeemnet mon valgte at tage kontakt?

embedde google profile fra google maps

3 – Få nu udfyldt alle værdier og brug formatet aktivt!

Til sidst en lille opsang. De fleste virksomheder har helt styr på adresse, telefonnummer og website men formatet tilbyder så meget mere. Muligheder som muligvis vil give flere visninger af profilen og signalere at man er er en professionel virksomhed. Jeg ville prioritere i vilkårlig rækkefølge:

  • Som tidligere skrevet om tillægger jeg anmeldelser på Google Business Profile mere værdi en anmeldelser på Trustpilot. Så indhent anmeldelser systematisk og jo flere jo bedre.
  • Lav et bånd med ydelser. Er du i tvivl om værdien så sæt UTM tags på links som nævnt i det ovenstående.
  • Lav løbende opdateringer og nyheder i sektionen “Tilføj opdatering”. Bruger man alligevel krudt på opdateringer på LinkedIn, Facebook mv. så tager det ikke mange minutter at smide det samme content på Google Business Profile.
  • Udfyld naturligvis alle felter og kategorier. Google frigiver nogle gange nye kategorier og måske kan man tilknytte een af den til sin virksomhed.
    Leg med feltet “virksomhedsnavn”. Det er nogle gange lykkedes mig at snige et centralt søgeord ind i virksomhedsnavnet og det kan virkeligt øge ens synlighed!

Kim Falkner

Digital marketing og Google Ads freelancer

Jeg tilbyder hjælp til virksomheder og digitale bureauer med ondt i digital performance eller mangel på skarpe resurser. Mit kompetencesæt er særligt omkring Googles platform og jeg fungerer særligt som Google Ads freelancer samt arbejder med SEO men rådgiver bredt inden for digital marketing. Jeg har særdeles konkurrencedygtige priser og ingen bindinger på samarbejde. Som digital freelancer kan jeg tilbringe tid hos jer hvis i befinder jer i København.

Tag kontakt til mig her.