Performancebaseret betaling for digitale bureau- og freelanceydelser?

jul 27, 2023 | Freelancer

Der synes at være to tendenser omkring betaling for digitale ydelser leveret af bureauer lige nu. Den ene er overordentlig positiv og dækker over det at flere og flere bureauer og digitale freelancere går bort fra bindingsperioder.

 

1. Bureauer med bindingsperioder

Jeg har ganske enkelt svært ved at se et eneste godt argument for at et bureau skal operere med en bindingsperiode og man har jo desværre set bindingsperioder på et år og endda længere. Jeg tænker det argument bureauet vil benytte er at digital markedsføring er en langsigtet proces så ved kun at være garanteret en kort periode kan man ikke vise resultater. Det argument holder simpelthen ikke vand. Der kan sagtens vises resultater på den korte bane uanset om det drejer sig om SEO eller Google Ads. Så ganske godt at bindingsperioder er på vej væk.

2. Performancebaseret betaling

Den anden tendens handler om performancebaseret betaling for den digitale ydelse. Det skal forstås således at såfremt man ikke er tilfreds med leverancen så kan man kræve en rabat for den pågældende metode. Den fremgangsmetode tror jeg slet ikke på af to årsager:

Performance kan svinge en del fra periode til periode af en lang række åbenlyse årsager. Der kan være simple forklaringer som sæsonudsvingninger men også komplekse forklaringer som konkurrentaktiviter kan påvirke et resultat. Egne taktiske valg påvirker naturligvis også performance. Måske var ideen med at tilbyde 50% rabat på bukser ikke så god alligevel? Den valgte platform er også meget vigtig og alle mulige fejl, nedetid mv. kan påvirke performance i uheldig retning. Det kan derfor være svært at definere præcist hvorfor der i en bestemt periode ikke er skabt helt så gode resultater som forventet og tidligere perioder. Det kan jo også rent praktisk alene være bureauet som har misset en mail, være svære at få fat i eller måske har lavet fejl men så enkelt er det sjældent.

Den anden årsag til at jeg ikke kommer til at tilbyde performancebaseret afregning af digitale ydelser er at min fakturering skal afspejle det tidsforbrug der er medgået og ikke være genstand for en forhandling. Det betyder i praktisk at jeg typisk i starten af et kundeforhold afvikles en del flere timer end i et kundeforhold der har flere år på bagen.

Check i øvrigt mine priser her.

3. Ingen adgang til Google Ads konto?

Et tredje forhold som jeg troede var en levn fra fortiden ligesom lange bindingsperioder er at visse bureauer og freelancere ikke giver kunden adgang til egne data i form af eksempelvis Google Ads konti. Jeg tænker argumentet er at de kræfter der er lagt i opsætningen ikke skal tilfalde andre bureauer men der kan jo være alskens argumenter for ikke at give adgang. Dels kan ændringshistorikken i Google Ads afsløre at der ikke er lavet meget arbejde på kontoen men også afsløre uhensigtsmæssigheder i kampagneopsætningen. Blander man brandtrafik sammen med generisk trafik? Hvorfra kommer de mange displayvisninger? Kommunikeres der noget usandt i annoncer? 

Selvfølgeligt skal kunden have have adgang til Google Ads!

Kim Falkner

Digital marketing freelancer

Jeg tilbyder hjælp til virksomheder og digitale bureauer med ondt i digital performance eller mangel på skarpe resurser. Mit kompetencesæt er særligt omkring Googles platform og særligt Google Ads samt SEO men rådgiver bredt om digital marketing. Som freelancer kan jeg tilbringe tid hos jer hvis i befinder jer i København.

Tag kontakt til mig her.