Som digitalt bureau er det i dag ekstremt nemt at få et website og udtryk som ser professionelt ud. Der findes utallige billige templates til WordPress. Templates som er målrettede til digitale bureauer og som kan købes helt ned til få hundrede kroner. Med lidt tilretning har man et professionelt udseende website. Lidt tekstforfatning med måske hjælp af AI og man har beskrevet sine ydelser inden for Google Ads, SEO, webdesign og meget mere. Det betyder at man reelt set kan komme i luften som digitalt bureau på ganske få dage. Indgangsbarriererne i den digitale branche er generelt ekstremt lave. Det kræver ingen formelle uddannelser, lokaler, særligt udstyr eller andet.

Man skal derfor være ekstremt varsom med at vurdere et digitalt bureau ud fra det det rent visuelle, kommunikationen på websitet og hvordan de digitale ydelser beskrives. Herunder en website template der kan købes for USD 19.

Som efterspørger af digitale ydelser hvad enten det er Google Ads, SEO, e-mailmarketing eller noget andet man efterlyser vil og bør man komme omkring bureauets website. Det kan enten være via en Google søgning eller via at klikke på de rigtigt mange bureauers Facebookannoncer. Mange bureauer annoncerer kraftigt på særligt Facebook men også på Google Ads. 

Mit ærinde her er ikke at redegøre for alle de valgkriterier der kan være for at vælge et digitalt bureau. Jeg er i sagens natur eksponent for at der er et valg imellem et digitalt bureau eller en digital freelancer. Men har man besluttet sig for et digitalt bureau og det er helt sikkert et godt valg i mange situationer handler det jo om at indhente referencer, opleve en god kemi i dialogen, opleve et passende prisniveau, brancheerfaring og meget andet. Her vil jeg udelukkende komme med 10 tips til at vurdere et digitalt bureau ud fra bureauets website.

1 Meget rosende beskrivelser af betalte trafikkanaler

Jeg synes man skylder på websitet og i sin rådgivning at nøgternt beskrive fordele og ulemper ved de forskellige trafikkanaler. Meget floromvundne formuleringer af forskellige trafikkanaler altså hvor trafikkanalerne roses til skyerne for deres evne til at skabe forretning og salg er et faresignal. Jeg opfatter at de fleste digitale bureauers websites er gode til at tage forbehold omkring SEO. Mange understreger korrekt at SEO ofte er en langsigtet proces hvor organiske placeringer ikke kan garanteres. Jeg ser imidlertid ofte slet ikke de samme forbehold med betalte trafikkanaler.

Jeg er særlig opmærksom på beskrivelsen af “Google Display Netværk”. Som alle der i praksis har arbejdet med Google Display Netværk ved er det ekstremt svært at hente værdi. Man forbandes over alle mulige mystiske annoncevisninger med meget tvivlsom brandingværdi og utallige meningsløse kliks uden engagement.

Når man derfor læser sådan noget som (lettere omskrevet)  “Ved at placere displayannoncer fra Google Ads Display netværk foran et relevant publikum, forbedrer vi trafikken til websitet og forbedrer din investering” eller “Google Display Ads er en effektiv måde til at nå ud til et bredt publikum” eller “Google Display er velegnet til alle faser i salgstragten”  skal man være ekstremt varsom. Det er ganske enkelt oversolgt.

Nogle bureauer har i øvrigt formuleringer som (lettere omskrevet): “få vist dine bannere overfor personer som har besøgt dine konkurrenters websites med Custom Intent Audiences“. Det er ganske enkelt faktuelt forkert og en misforståelse af denne målretningsmetode. Jeg har beskrevet misforståelsen her.

Tilsvarende vil man beskrive annoncering på sociale medier ud fra antallet af brugere på en given platform. Jeg ser eksempelvis “64% af danskerne bruger Facebook dagligt” og “Facebook er en platform med millioner af aktive brugere“. Det er absolut ikke et argument for at annoncere på en platform baseret på mange brugere platformen har. Det er langt mere komplekst om der er godt match mellem de ydelser og produkter man promoverer og adfærden, målretningsmetoderne, brandingværdien og konverteringsvilligheden på et givent socialt medie.

Ved beskrivelser af Youtube annoncering ser man begge fænomener. Der refereres meget ofte til antallet af brugere og kanalens formåen med hensyn til målretning overskrives. Jeg falder over formuleringer som disse (lettere omskrevne): “YouTube er verdens næststørste søgemaskine og er derfor et oplagt medie at være synlig” og “Du bør også være synlig i verdens andenstørste udstillingsvindue”. Der er også “…over 1 milliard månedlige brugere… med annoncering på Youtube rammer du din kundemasse med stor præcision og dine Youtube annoncer vises udelukkende for den målgruppe, som vi i samarbejde..” Et eksempel på hvor problematisk målretning ved Youtube annoncering er kan læses her i en case om at undgå Youtube annoncering til børn.

2. Cases hvor voldsom vækst er formuleret i procent

Jeg ser ofte cases på digitale bureauers websites formuleret i one-liners om SEO som “…organisk trafik steg 80% på 6 måneder“. Den slags åbner op for som lang række spørgsmål såsom; “Kommer man fra et ekstremt lavt niveau?”, “Kan der være noget sæson i spil?”, “Kan der være slukket for Google Ads som tidligere har kannibaliseret på organisk trafik?”. “Kan det være brandsøgninger hvis organiske volumen er steget kraftigt på baggrund af SoMe eller PR aktiviteter?”. Fortsæt selv af den sti.

På samme måde ser jeg ofte “ROAS på Google Ads fordoblede..”. Her må man spørge sig selv om det kan være konverteringer på brandsøgninger? Kan der måske være sket nogle forbedringer af tracking som har trukket flere konverteringer frem i lyset? Eller kan attribueringen være helt anderledes? Kan budgetterne simpelthen være skåret så ROAS ser bedre ud, men der er overordnet set mindre forretning? Har man i et snuptag slukket for Google Display Ads eller Youtube annoncering så ROAS står skarpere? Kan en stor konkurrent have skruet ned for aktiviteter?

Der er med andre ord en lang række “alt-andet-lige” forudsætninger der skal være på plads før man kan vurdere en case på digitalt bureaus website. Jeg ville også sagtens kunne præsentere cases med vild vækst men jeg ville skulle tage ekstremt mange forbehold og kan absolut ikke tage æren for al vækst.

Noget helt andet er at casen på et digitalt bureau aldrig er repræsentativ eller gennemsnitlig.  Casen er bureauets Apex Mountain og man kan sagtens have flotte cases på websitet men masser af cases hvor man ikke kom i mål med ambitionerne. Så pas generelt på med at falde for cases!

3. Usynlige medarbejdere?

Når man falder over en formulering (lettere omskrevet) som dette “Med os som din samarbejdspartner…. kan du forvente at få et team af passionerede og dygtige og…. ” og man så på LinkedIn ser at der kun er een tilknyttet firmasiden på LinkedIn og der tilmed ikke er side med medarbejdere på bureauets website. En særlig variant af “usynlige medarbejdere” er således bureauet som simpelt ikke skilter med hvem der er ansat. Det er faktisk ret almindeligt at besøge et website for et digitalt bureau og man aner ikke hvem eller hvor mange der er ansat. Check endeligt LinkedIn eller CVR-registret for de oplysninger.

Man skal derfor være varsom med hvad man rent faktisk køber ind på. Et godt tip er at checke firmasiden på LinkedIn og se udviklingen i medarbejderstanden. Her er et bureau som er mere end halveret i antallet af medarbejdere over 2 år. Muligvis ved en strategisk fokusering eller ved simpelthen ikke at kunne tiltrække et antal kunder der retfærdiggør så mange ansatte.

4. Mærkelige awards – er de verdensmestre i digital markedsføring?

Det virker helt ekstraordinært at et dansk digitalt bureau skulle vinde globale priser for kampagner, SEO og meget andet men så alligevel ikke. Det er faktisk ikke så unikt som det lyder. Jeg har beskrevet casen her og det handler i sin enkelthed om at man betaler sig adgang til konkurrencen og uddelingen af priser. Og der er så mange priser at få at man i det mindste sagtens kan blive “nomineret” til en pris og det lyder jo også flot. Nogle dygtige danske bureauer vælger ikke at betale sig ind mens andre gør. Det betyder naturligvis ikke at de sidstnævnte er dygtigere end de første!

Når bureauet derfor trækker sådanne awards frem i lyset og ikke deklarerer på hvilke betingelser de er vundet synes jeg man skal være varsom. Særligt når man som mig faktisk har set kampagneopsætninger fra disse bureauer og er på ingen måde er imponeret.

Et eksempel på at man skal være varsom med at fortolke på priser er denne “CorporateVision” pris. Ud af det blå er jeg blevet nomineret til det og hidtil har fået 3 mails om.

5. Fordeling mellem kolde og varme hænder

Varme hænder er de medarbejdere som udfører det daglige arbejde. Det kan dreje sig eksempelvis om håndtering af annoncekonti eller produktion af content. Kolde hænder er støttefunktioner såsom ledere, salg og administration. Jeg synes der skal være en rimelig fordeling mellem to medarbejdergrupper. Vær på vækst hvis det opleves som om de kolde hænder er i flertal.

6. Check ledige stillinger

En side med ledige stillinger er et godt sted at undersøgere i hvilken retning bureauet er på vej. Søger de mødebookere, salgstrainees eller salgskonsulenter? Begge dele kan være udtryk for en aggressiv tilgang til markedet hvor et digitalt bureau søger at ekspandere kundemassen eller måske har stort gennemtræk i kundemassen. Det kan også være udtryk for en overkapacitet af tekniske kompetencer. Søger de efter specialister er det en anden sag hvor de muligvis har svært at levere til eksisterende kunder. Udfordringer med rekruttering af Google Ads specialister har jeg før skrevet om. 

7. Kan det digitale bureau ALT ifølge deres website?

På nogle bureauers websites kan man få samme oplevelse som at besøge en fortovsrestaurant på en charterferie. På fortovsrestauranten er der pizza, pasta, steaks, burgere, fiskeretter, lokale retter, indiske retter osv. på et menukort over mange sider. Forventningerne til et godt måltid falder drastisk.

På samme måde kan man falde over bureauer som på een gang promoverer opsætning af klient- og server side tracking, SEO, tekstforfatning, Google og Bing Ads, SoMe annoncering, content marketing, email-marketing, marketing automation, CRO, affiliate marketing, visuel identitet, webdesign, webudvikling i Shopify og WordPress, videoproduktion og meget mere. Alt sammen fine ydelser for et digitalt bureau. Er de kun 2-3 medarbejdere virker det dog ikke specielt troværdigt.

Det giver ikke mening at man kan levere alle de ydelser på et højt niveau. Samtidigt skal man kan holde sig orienteret om de nyeste udviklinger på alle områder. Så spørg endeligt ind til sammenhængen mellem ydelser og bemanding. Jeg selv har skåret mange digitale discipliner bort fordi jeg simpelthen ikke har kompetencerne og  overskuddet til at sætte mig ind i det. 

8. Gennemsigtighed i handelsbetingelser

Der er mange grimme cases i branchen hvor nogen er blevet bundet af bindingsperioder eller ikke har adgang til egne annoncekonti. Læs om det første her. Ganske få bureauer har faktisk en side med handelsbetingelser eller overhovedet oplyser om de forhold på websitet. Det synes jeg faktisk man burde gøre. Checker jeg et par bureauer med handelsbetingelser finder jeg formuleringer som (lettere omskrevet)  “opsige aftaleforholdet med 3 måneders varsel” og “løbende ydelser, har en aftaleperiode på min. 6 måneder” og “opsige enhver aftale med en skriftlig varsling på minimum 3 måneder“. På de fleste bureauers websites finder jeg det ikke og en afklaring må derfor bero på en dialog med pågældende bureau.

Skal det digitale bureau oprette annoncekonti til eksempelvis Facebook annoncering, Google Ads eller andet så check endeligt hvordan ejerforhold af de konti er beskrevet. Er der tale om levering af en website i form eller et eller andet hjemmesideabonnement er det naturligvis særdeles vigtigt at stadfæste ejerskabet. Det er ikke usædvanligt at falde over (lettere omskrevet) “[Bureauets navn] har ejendomsretten til enhver hjemmeside leveret til...” Det er en potentiel bombe hvis man køber ind på det og senere skal ud af en aftale igen. 

9. Certificeringer bruges som garanti for kvaliteten af de digitale arbejde

Der er en del certificeringer man kan tage i branchen og jeg har selv certificeringer og viser dem på mit website. Det er bare ikke grunden til at man skal vælge mig eller en anden leverandør af digitale ydelser. Man skal forstå hvor nemme de certifikater ofte er at få. Realiteten er ofte af flere certificeringer kan opnås ved simple multiple choice tests. Desværre kan der endda ret let snydes.

Jeg har selv status som Google Ads Partner men kunne ikke drømme om at formulere at det er et kvalitetsstempel af mit arbejde. Kvalitetsstemplet er erfaring, positive kundeudtalelser og meget andet. Når jeg derfor falder over formuleringer på bureauers websites som (lettere omskrevet) “certifikat er en garanti for at” og “certificeret Google Partner, så man er sikker på kvaliteten” og “vi har Googles ord for, at vores Google Ads kampagner skaber stor værdi for kunderne.”  bliver jeg skeptisk og det bør andre også blive. 

10. Er der mange fejl på bureauets website?

Der var på et tidspunkt i visse kredse den holdning at man skulle vælge et SEO bureau der lå i toppen af Google i de organiske resultater. De måtte jo være gode! Det er de sikkert også men jeg køber ikke ind på præmissen og kan sagtens forstå at man som digitalt bureau ikke har resurser til den opgave. Men når jeg let på bureauers websites finder linkfejl, forsvundne billeder, basale slå- og stavefejl bliver jeg mistænksom. Det kræver et minimum af indsats at rette op på. Har sådan et bureau den sans for detaljen at de kan afvikle kampagner, levere websites og producere content?