Udfordres i af jeres digitale bureau?

2 jan 2024 – Læsetid: 4 min. – Antal ord: 726

Digital succes – hvor svært kan det være? Faktisk temmeligt svært. Jeg plejer at kommunikere til mine kunder at succes online basalt afhænger af tre forhold. Forretningsmodel, platform og trafik. Er der styr på de tre forhold skal vi nok komme i mål!

forretningsmodel, trafik og plaform

Forretningsmodellen skal stå knivskarpt og være konkurrencedygtig på relevante parametre. Særligt for høje priser kan være en udfordring og mange glemmer at Internettet gør mange brancher totalt gennemsigtige og det er som regel nemt at sammenligne priser, kvaliteter, sortimenter og meget mere. Særligt webshops kan stå dårligt da det er muligt at sammenligne priser fra et væld af webshops på ganske få minutter. Det er ganske nådesløst og er man bare få kroner dyrere end konkurrenter kan det betyde at man ikke får salget.

Nettets mange muligheder for at indhente anmeldelser fra eksempelvis Trustpilot gør også at hvis man i kraft af en skæv forretningsmodel ikke kan levere fornuftige ydelser der sættes pris på så falder hammeren hårdt. Forretningsmodellen skal også være i stand til at fastholde eksisterende kunder så al forretning ikke skal være nysalg.

Platformen hvad enten det er et website eller en app har også stor betydning. Platformen skal ved hjælp af de rette USP’er bringe kundeemner i mål og generelt have et indbydende og troværdigt udtryk. Websites der ikke er mobilvenlige er heldigvis et særsyn efterhånden men det eksisterer. Navigation skal være nem og overskuelig. Kort sagt skal platformen kunne konvertere trafik til leads eller salg. Kan platformen også hente organisk trafik er det naturligvis kun et plus.

Trafik handler om at den korrekte trafik sendes ind fra relevante trafikkanaler. Prisen for den rette trafik i form af eksempelvis klikpriser fra Google Ads skal naturligvis kunne dækkes ind af de indtægter der generes på kort og langt sigt. Det i sig selv kan være komplicerede beregninger men uden en rette trafik er der ingen forretning.

 

Hvor passer den digitale strategi ind?

Bag det hele er der naturligvis en forretningsstrategi og en digital strategi. Strategier der udvikler og tilpasser forretningsmodellen til de givne markedsvilkår og udvikler platformen så den har en tilfredsstillende performance. Det sidste typisk i samarbejde med et webbureau der forestår udviklingen af platformen hvad enten det er Shopify, WordPress, Umbraco eller noget andet. Tilsvarende vil mange outsource opgaven med trafikgenerering til et performancebureau som specialiserer sig i LinkedIn annoncering, Google Ads annoncering eller noget andet?

 

Bliver i udfordret af jeres digitale bureau?

Så kommer vi til blogindlæggets overskrift. Jeg mener det er det digitale bureaus fineste opgave at udfordre og sætte spørgsmålstegn ved forretningsmodel og platform. Det er ikke så meget bevendt at bruge resurser på at opsætte den perfekte kampagne som hiver den helt rigtige trafik og det helt rigtige publikum ind hvis forretningsmodellen og platformen har seriøse mangler. Jeg siger selv jævnligt nej tak til potentielle kunder hvis min klare opfattelse er at forretningsmodellen og platformen ikke holder vand og der ikke rigtigt er vilje til at kigge på den del. Føler jeg det er urealistisk at komme i mål er det ikke så interessant. Man skal således spørge sig selv: “Afvikler mit digitale bureau blot kampagner og hiver trafik ind og udfordrer de mig ikke nok? Hvis ikke kunne det være en ide at få et par uvildige øjne på hele setuppet!

Kim Falkner

Digital marketing freelancer

Jeg tilbyder hjælp til virksomheder og digitale bureauer med ondt i digital performance eller mangel på skarpe resurser. Mit kompetencesæt er særligt omkring Googles platform og jeg fungerer særligt som Google Ads freelancer samt arbejder med SEO men rådgiver bredt inden for digital marketing. Jeg har særdeles konkurrencedygtige priser og ingen bindinger på samarbejde. Som digital freelancer kan jeg tilbringe tid hos jer hvis i befinder jer i København.

Tag kontakt til mig her.