Aggressive CTA’er og betydning for konverteringsrate og SEO

apr 9, 2024 | SEO, UX

Forestil dig at slendre ind til bilforhandleren og straks kommer bilsælgeren løbende, vifter med bilnøglen og tilbyder en prøvetur af den bil du har kigget på i under et minut. Men du har faktisk en del spørgsmål om biløkonomi, tidligere skader, finansiering, motorkraft, plads i baggagerum og meget andet og finder derfor bilsælgerens adfærd unødig aggressiv og malplaceret og er slet ikke interesseret i eller parat til en prøvetur.

Fungerer jeres website således tilsvarende hvor i sprøjter aggressive CTA’er (call-to-actions) ud i ansigtet på den besøgende? Har i store CTA’er i toppen med “Kontakt” men den besøgende på det tidspunkt ikke ved hvad de skal kontakte jer om og har i CTA’er med “Se priser” uden den besøgende har forudsætninger for at vurdere de priser? Har i “Indhent tilbud” CTA’er før man overhovedet ved om i er en passende leverandør?

Er de CTA’er der af hensyn til “best practice” eller er der arbejdet med CRO og konverteringsraten og der er data som underbygger at de bør være der? Jeg skal her forsøge at gøre rede for hvorfor det kan være en god ide at holde igen og undgå agressive CTA’er ud fra to perspektiver – et CRO perspektiv og et SEO perspektiv.

 

Kompleksiteten i beslutningsprocessen

Mange beslutninger er ret enkle. Det er nemt og kræver ikke de store overvejelser at købe et par gummestøvler. Det kræver heller mange overvejelser at bestille VVS hvis toilettet ikke virker. Sådanne beslutninger kræver ikke meget af os og vi kan træffe dem forholdsvis hurtigt. Noget andet gælder de omkostningstunge beslutninger eller de beslutninger har store store konsekvenser. Køb af bil, valg af uddannelse og mange B2B beslutningsprocesser er gode eksempler på det. Tag evt. et kig på disse eksempler på CTA’er jeg møder i toppen af en række websider for ydelser der er ret komplicerede. De opfordrer alle til handling helt i toppen af siderne.

Jeg har selv arbejdet en del med CRO and gennemført frugtbare splittests hvor det viste sig at være en god ide at holde CTA lidt væk og respektere den besøgendes behov for at indsamle information først. Konverteringsraten kunne med andre ord øges med en mindre agressiv tilgang. Andre tilsvarende tests her og her peger på det samme.

Den klassiske kommunikationsmodel AIDA ( AttentionInterestDesireAction) er udtryk for det samme. Præsenter først CTA når den besøgende er parat til en eksponering for handling! Trods det ser vi altså stadigvæk rigtigt mange websites i 2024 med aggressive CTA’er i toppen af websitet.

Men hvad med besøgende som eksempelvis rammer websitet fra eksempelvis remarketing med den intention at handle? Et segment som allerede kender ydelserne men skal bare indhente tilbuddet eller tage kontakt? Her må det gælde at såfremt den digitale forretningsmodel i øvrigt er fin og der er fine CTA’er i bunden af siden ja så skal den besøgende nok konvertere.

SEO vinklen på aggressive CTA’er

Der er også en anden årsag til at for aggressive CTA’er i toppen kan skade et website. Jeg bliver mere og mere opmærksom på hvordan interne links påvirker rangering i Google og hvordan man med effektiv intern linkbuilding kan hæve rangering på udvalgt content. Interne links lever mange steder på websites og de findes typisk i topnavigation og i footer men de eksisterer naturligvis også i content.

Jeg er også særdeles opmærksom på at Google ønsker at fortolke en side 100% som et menneske vil fortolke en side. Google studerer således en webside fra toppen og nedad og det er almindeligt kendt og banalt at konstatere at det man ønsker at rangere på skal være til stede i toppen af siden. Forestil dig at Google som noget af det første på en webside møder 2-3 links som peger på andre interne sider. Det kunne være et link til “kontakt”, et link til “book tid” og sågar et link til “Se priser”. Google vil så formentligt fortolke det i den retning at vi ønsker at den besøgende bruger de muligheder for at forlade websiden og fortsætte på de andre sider. Det endda særligt hvis vi vi har gjort de muligheder meget tilgængelige ved særlige farver og stor font. Det vil man jo ofte gøre så de træder frem.

Vi får således kommunikeret til Google at alt det content der må være under de CTA’er er mindre vigtigt fordi vi jo ønsker at skyde de besøgende andetsteds hen. Det kan ikke være effektivt og må betyde at siden har mulighed for at rangere bedre ved at fjerne de links!

 

Holder hypoteserne via tests?

Får man på nuværende tidspunkt konverteringer på websitet er jeg er absolut ikke fortaler for at man nu flår sine agressive CTA’er af websitet men underkaster det forskellige tests. Jeg peger her på et række værktøj man kan bruge til at undersøge adfærden på websitet og splitteste.  Såfremt Google Analytics ikke kan fortælle noget om brugen af de agressive CTA’er kan man let implementere Microsoft Clarity og på den måde undersøge om der interageres med de CTA’er. Tilsvarende på siden er der et anbefalet værktøj til at opsætte en splittest så man kan undersøge om de agressive CTA’er har en betydning for konverteringsraten.

En test om de aggressive CTA’er har en negativ SEO effektiv er noget mere besværligt. Det er naturligvis formendtligt nemt at fjerne dem på en webside men mere besværligt at isolere den øvelse og lade det forklare en stigning i organiske rankings. Har man mange sider med samme CTA’er et det naturligvis nemmere at foretage sådan en alt-andet-lige betragtning.

Som altid tager jeg gerne et kig på en konkret webside og giver mit besyv med. Så send endelig en forespørgsel min vej.

 

Kim Falkner

Digital marketing freelancer

Jeg tilbyder hjælp til virksomheder og digitale bureauer med ondt i digital performance eller mangel på skarpe resurser. Mit kompetencesæt er særligt omkring Googles produkter og Google Ads samt SEO men rådgiver bredt om digital marketing. Som freelancer kan jeg tilbringe tid hos jer hvis i befinder jer i København.

Tag kontakt til mig her.